I forbindelse med den omtalte ballade i Bridgeklubben omkring min og Jørn Snitkers person vedr. et formøde om etablering af en privat bridgeklub på en højhellig mandag fik undertegnet, sammen med andre en e-mail fra min meget gode ven Otto Eilertsen -  omkring den nye Bridgeklub.

Det berører mig selvfølgelig dybt, når mine venner bliver misinformeret om min person og mine intentioner i et florerende forargelsens marked, med udspring i nogle få personer i bridgeklubben - med eneret på hvordan ting skal opfattes.

Nu har jeg jo allerede snakket med Otto om det her og de misforståelser der opstod, over en kop kaffe, en bridge og en dejlig middag hos Hilda & Otto.

Men som jeg sagde til Otto, mener jeg ikke, at jeg kan sidde en bevidst misinformation kampagne overhørig, der i bund og grund handler om noget, jeg tager dybt afstand fra, nemlig "yderfløjs Danskhedens" forkludret opfattelse af og viden om hvad loyalitet, patriotisme og fædrelandskærlighed egentlig er!

Da Ottos e-mail er i det offentlig rum - gengivet her - er mit svar således.

Otto e-mail:                                                                                       8. april 2008

Kære I få bridge venner, som vi har E-mail adresser på! Forlods oplyses, at vi ikke var i DSS i går - ikke fordi vi var til El Coto bridge, men fordi Hilda har influenza, og derfor kommer vi heller ikke i morgen.  Anthony og Jørn kan ikke være i tvivl om, at vi begge altid har sat stor pris på dem og deres fine humør og store arbejde i DSS-bridgen. Men hvad er det dog, de og andre (os ubekendte) har gang i?. Vi forstår det simpelthen ikke. Derfor tillader vis os at ulejlige med nogle overordnede betragtninger: Der er i forvejen så rige lejligheder til at spille bridge  i området ugen rundt: I DSS, hos Erna, i Pueblo Lopez, i Los Boliches og i Galahonda, at vi ikke kan få øje på noget behov for en ny bridgeklub. Før vi kom hid, boede vi halvandet år i Algarve i Portugal, hvor der kun var få landsmænd og ingen kontakt imellem nogen af dem. Derfor har vi i 26 år støttet og værdsat meget det uvurderlige samlingssted, som DSS altid har været 3ooo km. væk hjemmefra - både i gode og dårlige tider for foreningen og tit trods uberettiget kritik.

Som bekendt har foreningen de senere år mistet medlemmer år for år - i alt så mange at den fremover får svært nok ved bare at miste de uundgåelige. Dette oveni en stor speciel krise, som endnu ikke er helt overvundet, gør at den må forekomme som en vogn på skrøbelige hjul, som let kan vælte. Og skal vi bridgespillere så give - eller være med til at give - den det sidste skub???

Kære Otto

Tak for din mail.  Den berørte mig dybt, ikke blot fordi du er en god ven, men også fordi du er en idealist og har de samme følelser for DSS som jeg har. Desværre har min net-forbindelse været nede i et par dage efter alt det lyn & regnvejr vi har haft, så mit svar er lidt forsinket.

Men jeg kan godt forstå du er forvirret, det er jeg faktisk ligeså. Som jeg kan forstå på den sidste uges ballade, er det forargelsens arm der igen har været på spil i klubben, på grund af vores lille private møde i mandags.

For at besvare dit spørgsmål om hvad vi har gang i, er det ganske enkelt, at nogle af os fastboende (internationale fastboende individer) fra tid til anden, har ønsket at se på muligheden for en alternativ bridgeklub om tirsdagen. Det var, hvad vores lille private selskab (inviteret) drejede sig om i El Coto i mandags.

Men måske lidt facts vil være på sin plads:

• Først i marts mødte jeg Snitker i et supermarked og så kom samtalen sig også til at dreje sig om - om vi sammen skulle prøve at lave en lille bridgeklub med et mere internationalt præg om tirsdagen.

• Midt i marts (tirsdag d. 18) mødes vi igen og havde en samtale med El Coto om mulighederne. El Coto var rimeligt centralt, de havde plads, gode stole og var – havde vi hørt – et godt spisested. Vi blev enige om, at holde et foreløbigt møde i en lille lukket gruppe, der havde ytret ønske en alternativ bridgeklub. Mandagen d. 7. april blev valgt, fordi El Coto vil afprøve konceptet udenfor deres normale åbningsdage og vi var ikke interesseret i ikke at binde os, før vi vidste om det blev til noget og om vi var velkomne der.

• På udvalgsmødet d. 24. 3 nævnte jeg overfor Iris & Niels, om det påtænkte møde mandag d. 7. april.

• Mandag d. 31. april kom Niels til mig og sagde, at han var nød til at sige noget om det før vi startede. Det blev vi enige om, så længe det ikke bar præg af, at være et hverve tale, at der blev gjort opmærksomt på, at en evt.  spilledag ville blive tirsdag med et internationalt præg og at det ikke var en realitet endnu.

• Onsdag d. 2. april kom Niels, lidt oprørt, og fortalte mig at der stod på hjemmesiden, at spilledagen ville blive ”hver mandag”. Det overraskede mig lidt og at det må være en opdaterings fejl – det er kun vort lille møde der er på mandag d. 7. april.  Vi blev enige om at Niels skulle fremhævede i klubben, at det var en fejl og spilledagen ikke ville blive en mandag. Jeg lovede Niels at gå hjem og sætte store spørgsmålstegn på den famøse side. Det viste sig – da jeg kom hjem og kikket på hjemmesiden - at der var flere kopier af "ikke færdige redigerede sider", der ved et uheld var kommet med ved en opdatering. Og det var selvfølgeligt ikke så smart, men det er det, der kan ske – og det beklager jeg meget.

• Onsdag d. 7. april. Resultatet af vores møde blev, at vi vil starte en ny bridgeklub med et internationalt præg og en fast bridgedag om tirsdagen kl. 16.00. Vi blev principielt enige om, at det skulle være en medlemsbaseret bridgeklub med åbent hus om sommeren og et mikstur af små turneringer/åbent hus om vinteren – for medlemmer og gæster. Og så må vi se hvordan det vil gå. Vi får en bridgeklub hvor vi starter kl. 16.00 om eftermiddagen i et rummeligt & ventileret lokale.

Der er åbenbart nogle enkelte personer, der har et horn i siden på mig og igen har benyttet lejligheden til, at fremhæve deres opfattelse af - hvad solidaritet er. I den forbindelse har der været en del snak om, at begrundelsen for, at jeg medvirkede i etableringen af en ny bridgeklub var – at jeg som udvalgsformand havde haft samarbejdsvanskeligheder med DSS formandskab i det forløbende år.  Og det er i alle henseende rent og skær vrøvl. En sådan sammenkædning kan kun have til formål, at lægge véd til forargelsens bål.

Min begrundelse er ganske enkelt. Jeg er blevet træt af, at skal stille op til bridge kl. 14.00 - 2. gange om ugen i et lukket dårligt ventileret iltfattig fugtig lokale, med for mange mennesker og komme hjem med en lettere hovedpine og føle, at så gik den dag uden noget fornuftigt var lavet.  

Og da tiden blev stillet tilbage til kl. 15.00  igen, besluttede jeg mig for at se mig om efter alternativer.

Mere er der ikke at sige til det! Og jeg håber at det er fyldestgørende nok. Jeg støtter klubben også til næste år, men den skal ikke bestemme over mig.

Kommentarer til dine overordnede betragtninger.

Ottos e-mail af 8. april 2008 til Anthony Svane

Vedr. dine kommentarer om bridgeklubber i området, kan jeg nævne, at Erna har en bridgeklub om torsdagen og Ole Thorsen har en privat bridge klub i Lew Hoads hver fredag - haft den i 2-3 år, så hvad er der galt i, at have en privat klub om tirsdagen?

Calahonda er lidt langt væk og Pueblo Lopez er lidt specielt.

Jeg er en idealist om en hals, jeg er også en igangsætter og har det godt med klubarbejde.

Og du har helt ret i, at DSS skal være et værdsat og uvurderlig samlingssted for Danskere og jeg har da også i de sidste 2-3 år lagt en ret stor del af min sjæl i klubben. Det har jeg gjort fordi jeg ved erfaringsmæssigt, at det er utroligt vigtigt at have et samlingssted i et fremmed miljø. Men med den sidste tids ballade i forskellige sammenhænge, har jeg allerede tilbage i jan. besluttet, at min sjæl skulle have en pause og at jeg ville fokuserer mere på mit hus/have, min slægtsforskning samt et fredeligt Bridge i ny og næ – helst kl. 16:00.

Ideen var, at jeg af og til, ville spille i klubben, men lysten skal være der og den sidste uges hetz og nedgøring om min person har ikke just fremmet lysten.

Poul Henningsen har engang sagt at ”forargelsen er den billigste form for vellyst” og i det ligger vel, at man om et usikkert emne måske søger mere de negative end de positive informationer, som føde til forargelsen.

Og jeg er da også ked af, at jeg har medvirket til at sætte denne kædereaktion af rygter i gang. Det har slet ikke været hensigten, tværtom.

Om det faldende medlemstal i klubben, som du nævner, så har det jo været evident de sidste 3 år. Da jeg kom herned spurgte jeg, som en naturlig ting de danskere jeg mødte, om de var medlem af DSS. Svaret var som regel, at de ikke gad være med i den klub - der var altid ballade. I 2006 påpegede overfor formandskabet, at der var et kraftigt fald af nye medlemmer og et stort fald i fornyelse af medlemskabet.  Det forblev ubesvaret og fejet ind under gulvtæppet.

Jeg har selv været med til at starte adskille klubber op, bl.a. Engineers without Frontiers (EWF), som nu, sammen med andre tilsvarende foreninger, er en verdensomspændende virksomhed. Og havde jeg fået en sådan analyse, da jeg var medlem af bestyrelsen i EWF, ville der være indkaldt til krisemøde og en dybtgående undersøgelse af hvad der var galt og en målsætning for hvordan man skulle dispositioner i fremtiden – faktisk havde vi et ligne scenario i 2002 der resulterede i en total omorganisering.

Det vi fandt ud af, ved del lejlighed var, at det vigtigste element i en forening er, at den har en mission og dermed en vision – har DSS det? En anden vigtig element vi fandt ud af var, at en klub må have en sjæl af sin egen, en sjæl der appellerer til medlemmernes med fokus frivilligheden og ikke mindst fællesskabet. Medlemmer er nu engang kunder i butikken og de skal behandles som sådan.  Og med et større frafald et tilfald er der noget der kunne tyde på at medlemskabet i DSS, for mange er en engangsforestilling.

Man kan feje ting under gulvtæppet et stykke tid, men skidtet tendere til at hober sig op. Og på et vist tidspunkt holder man op med at handle der, hvis der ikke bliver ryddet op.

Hvor man alle andre steder har en klub med et køkken eg. Calahonda, så har man valgt det modsatte i DSS nemlig, en restaurant med en klub. Og det genererer ikke - efter min opfattelse – nye faste medlemmer, det bliver i stedet et spisested og en reklametavle uden et egentlig fællesskab og medlemssjæl.

Hovedparten af DSS medlemmerne er vintergæster der damper af til Danmark i april/maj og kommer ikke tilbage før oktober.

Restauranten lukker og det er så det.

Man kunne spørge egoistisk, hvad får jeg ud af at være medlem af DSS – egentlig ikke én dyt. Da jeg i sin tid lavede klubbens hjemmeside, fik jeg at vide, at fordelene ved at være medlem af klubben var - de bruger betalte aktiviteter man havde. Det har jeg lidt svært at se, for de fleste aktiviteter der er til rådighed, kan man nyde godt af mange andre steder her på kysten og billigere. Fordele skal være noget der opfattes som en værditilvækst til ens livskvalitet, det være sig mentalt, socialt eller økonomisk.

I dag drejer værdigrundlaget sig om, hvor mange penge vi kan samle ind i form af brugerbetaling, reklamesøjler etc.  i stedet for at udnytte det potentiale der ligger i at have eget køkken og bar – der faktisk betale huslejen - og så fokusere mere på frivilligheden, fællesskabet og sjælen i klubben – også om sommeren.

Jeg er ligesom dig Otto, idealisten der forsat vil støtte DSS ligesom jeg støtter den danske kirke, men at lægge min sjæl derned lige nu, det har jeg det lidt svært ved.

Du skriver, at klubben er en vogn på skrøbelige hjul – det er den bestemt ikke. Faktisk er den stærkere økonomisk nu end før, og vi har, foruden Benny, fået 3 gode professionelle folk i bestyrelsen + en bridge spiller som suppleant og en bedre økonomisk styring. Så jeg ser store muligheder for at få omorganiseret foreningen/restauranten, så den bliver mere i trit med tiden og fremtidens medlemmers forventninger.   

/A.Svane