I forbindelse med Forbundsbestyrelsens møde den 4. okt. 1999 fik Anthony Svane i opdrag i samarbejde med ING-Hillerød at belyse emnet:  ”Hvilke overordnede mål/visioner skal IDA præstere for at være attraktiv?”

En visionsgruppe blev formeret i IngHuset i Hillerød for at debattere og formulere et visionsoplæg til et nyt IDA.

Udover visionsgruppens medlemmer har der været involveret ca. 15 andre ingeniører, som tilfældigvis kom forbi, blev inviteret eller blot var interesseret i at høre med.

Blandt bidragyderne har kun en siddet i én IDA bestyrelse. Alle andre har været almindelige medlemmer: ung/ senior, mand/kvinde, bekymrede/ubekymrede.  

Medlemsspontanitet

En af de første ting gruppen gjorde var at stille alle involverede 5 spørgsmål - hvor det kun var tilladt at svare på et af dem. Resultatet blev som følger:

• Selv om det måske ikke var en professionel måling, overraskede den og viste en tendens, som vi senere fik en slags bekræftelse på hos foreningen; nemlig at kun ca. 60% af de erhvervsaktive ingeniører er medlem af foreningen.

• De unge i alderen 30-35 syntes mest overbeviste om værdien af medlemskab, hvorimod det politiske var uinteressant  – for dem for megen snak. I foreningen fik vi bekræftet, at det er de helt unge – under 30 – der melder sig ud.

• Begrundelsen ligger nok i, at IDA ikke har nok at tilbyde!

Den største usikkerhed for medlemskab syntes at herske i aldersgruppen 35 – 50, heriblandt ingeniører bosiddende i udlandet.

Brainstorm

En brainstormingssession gennemført over 2 dage, hvori der deltog 15 ingeniører, viser medlemmernes forventninger/krav til IDA:

Sammenlignet med fase-2 gruppens rapport over prioriterede medlemsønsker, var der rimelig overensstemmelse, undtaget dog punktet ”synliggørelse af ingeniøren”, som her var meget markant – nemlig 33% interesse.

En sådan analyse viser nok ikke et reelt billede, men man kunne fristes til at spørge: - Er der et overset problem?  

Fokus på hvad? 

Anne E. Jensen – tidligere direktør i Dansk Industri  og nu medlem af Europa Parlamentet - var inde på samme emne på et IDA- inspireret parlamentarikermøde d. 13 november på Bryggen.   Her sagde hun bl.a. noget i retning af:

	IDA lever i sig selv, og af at administrere sig selv!
	IDA skal stå frem og markere hjertesager!
	IDA skal yde et positivt bidrag, have sexappeal – være synlig/engageret!
	Det er vigtigt, at man har evnen til at få andre til at føle sig værdifulde!

Hvis foreningen skal have sexappeal og være attraktiv for ingeniører generelt og medlemmer i særdeleshed, vil det være naturligt at spørge:

Hvad skal fremtidens IDA fokusere på for at:

	Du melder dig ind i foreningen?
	Fastholder og vedligeholder dit medlemskab?

Som Kierkegaard engang skrev ”for i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han - men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaar.”

Det må være den opgave vi skal løse sammen.

Er synliggørelse af Ingeniøren - et overset problem?

det enkelte medlem – serviceydelser, information

professionen – viden/faglige/sociale netværk,  image, profilering

løn & arbejdsvilkår, tryghed, støtte ledige, sikring

Politisk organisation, der sikrer medlemmets interesser og stiller krav.

Administrativ organisation, der gennemfører visionen og den valgte politik samt skaber rammer, der retter sig mod medlemmernes forventninger.

Hvorfor optræder IDA ikke med lidt mere spræl, fest og farve?

Hvorfor deltager IDA ikke mere engageret i den offentlige debat?

Hvorfor er IDA ikke mere synlig både nationalt og internationalt?

Service - indadtil (eks.: juridisk bistand, vejledning om arbejds- og ansættelsesforhold samt generel rådgivning), udadtil - orienterende og informative aktiviteter (eks.: imagepleje, markedsføring, PR-virksomhed, nyhedspleje både fagligt og generelt samt bladudgivelse).

Tryghed og sikring - indadtil (eks.: pension, arbejdsmiljø, men ikke nødvendigvis lønpleje, som det foregår i dag), udadtil - IDA-virksomhed (eks.: projektarbejde, konferencer og uddannelse, uddannelse dog anderledes end i dag).

Sociale relationer og netværk - indadtil og udadtil faglighed og viden (eks.: teknik både fagspecifik og tværgående samt værktøjsmæssige områder som IT-anvendelse).  

Retten til udvidet juridisk hjælp i en aftrædelsessituation.

Råd og vejledning i private sager med henvisninger til tryg anbefalelsesværdig juridisk hjælp, evt. med en rabatordning

En bedre og mere fokuserende jobservice.

Et regionskontor hvor jeg kan få råd og vejledning om arbejds- og ansættelsesforhold, få information, blive orienteret samt medvirke i lokale møde- og kursusaktiviteter i øvrigt.

Et medlems-identifikationskort som er anerkendt i ind- og udland.

Lokal nyhedspleje, image skabende aktiviteter, PR-virksomhed

En udvidet servicenøgle lokalt som nationalt.

Min pensionsordning

Arbejdsmiljø generelt

Profilering og markedsføring

Synlighed i den offentlige debat

Støtte til min karriereprofilering

At jeg i en ledighedssituation har trygge forhold, hvor jeg har mulighed til at vurdere og justere mig selv til et nyt arbejdsliv.

Faglighed, min faggruppe, vidensummering og tilgængelighed.

Min kompetence og identitet med fokus på rammer og vilkår, bl.a. de bløde værdier i lederroller.

Min internationale kompetenceprofil – den globale ingeniør.

Mine muligheder for få en relevant  Internetadgang og IT-viden.

Sandhedens øjeblik

Sandhedens øjeblik for en organisation opstår, når den møder  omverdenen, medarbejderen vs. kunden - frontlinien, der hvor kontakten i sekunder kan blive afgørende for sejr eller tab.

Lad os se på en serviceorganisation, vi alle kender, SAS, og hvad der sker, når de møder sandhedens øjeblik - kundekontakten:

I gennemsnit har 5 SAS-medarbejdere direkte kundekontakt i 15 sekunder i forbindelse med en flyrejse – et salg.

Vi prøvede at spørge IDA, om de havde et kvalitetssystem, der kunne fortælle os noget tilsvarende – ”det har vi ikke”.

Med 21 mil. kunder/år eksisterer SAS 102 mil. gange overfor sine kunder.

Hvor mange gange eksisterer IDA for sine kunder/medlemmer?

For sandheden er jo, at hver gang man skal opad i en organisation for at søge råd/løsning til at træffe en beslutning, er de 15 sek. for længst gået og medlemmet måske også, det var i hvert fald det, som SAS fandt ud af – sandhedens øjeblik.

IDAs frontlinie er hvor medarbejderne dagligt møder medlemmet /kunden og omverdenen. Frontlinien er bl.a. de regionale centre og ikke i et beskyttet prestigebyggeri med en overdimensioneret organisation mellem en  havnekaj  og et lysreguleret killingfield.

I SAS sagde man – vælt pyramiderne – vi siger vend pyramiden, for i sandhed, der er bunden bredest og kontaktfladen størst.

Sandhedens øjeblik er det tidsrum hvor IDA eksisterer for mig

 

Til foreningspolitikerne vil vi sige!

Vedtag nu det I kalder ”enhedsorganisation” så vi kan komme i gang med virkeligheden – visionen og omorganiseringen, det er der, de reelle problemer er, og de tager tid – lang tid. Og når I nu laver om på tingene, så husk:

Budskabet! Service, service og service! Glem ikke Netværket og min IT-vision! Trygheden! Udvid frontlinjen regionalt! Informere og orientere! Gør ledelsen synlig på alle niveauer! Synliggør IDA! Få medlemsaccept! Få harpiksen af stolene! Få en kvalitets- og viden redegørelse!

Uden information kan du ikke tage ansvar .........med information - kan du ikke undgå det.

Det handler om at have et budskab.

Mennesker vil have fortællinger, som de kan forstå og knytte forventninger til.

IDA skal koncentrere sig om at tegne billeder af fremtidens ingeniører, der matcher tidens uomgængelige krav til bredde og fleksibilitet.

Værdier

Vi vil tilsyneladende den susende hurtige udvikling, eller også formår vi ikke at hoppe af karrusellen, samtidig med, at vi sætter krav om forankring i tryghed. Det kan være svært at se  sammenhængen i sådanne modgående behov, men løsenet tror vi ligger i begrebet værdier.

	Hvilke værdisæt står IDA for?
	Er de defineret, fortalt og forstået?

Fra forretningslivet kender vi alle den hierarkiske opbygning for en virksomheds forretningsgrundlag,  begyndende med visionen -  missionen via overordnede strategier, taktiske overvejelser, procedurer og instruktioner.

Men samkvem mellem mennesker fordrer også kultur, og kultur forudsætter opfattede og accepterede værdier, ikke mindst, når det drejer sig om foreninger, som kun har mennesker som "produkt".

Derfor mener vi, at vi skal begynde at lede efter, hvilke værdier IDA fremover ønsker skal være kilden til både foreningens selvforståelse og medlemmernes accept.

Det kan måske være nyttigt at tage et dyk ned i foreningens publikationer og seneste, interne korrespondance. Her findes et væld af direkte og indirekte fortællinger, om hvor "toget" er på vej hen! - Her går det jo faktisk ganske godt, så hvorfor bekymre sig? - Næe, vil mange nok mene, og alligevel have en oplevelse af, at der er noget galt; og med rette - tror vi.  Rester fra imperiets hundredårige opvækst hænger ved endnu, IDA  forekommer noget formel, "militærisk tilknappet" og elitær.

Ingeniørgerningen har oprindeligt sit udgangspunkt i hær og forsvar, så historien fornægter sig heller ikke denne gang. Selv IDA´s flotte, nye domicil signalerer på én gang grandiositet og sammenklemthed; - hvad vil man på en smal kajfront, når der ikke en gang gives plads til mig og en pølse med brød?

Erfaring? ……Ikke kun en billet til et tog der er kørt.

 

Budskabet

Det der springer i øjnene som markant manglende, er "budskabet". Et budskab, der fortæller, hvad IDA står for og har at give i fremtiden.

Mennesker er nu en gang sådan indrettet, at de reagerer på værdier, der taler til dem og bidrager til oplevelse af identitet!

Værdier bæres frem af visioner.

Livssyn/værdier/vision giver samspil og gensidighed.

Livssyn

Ordet livssyn bruges her som en sammenfatning af de værdier et menneske eller en organisation ønsker at fungere ud fra. Vi mennesker springer ofte sådanne filosofiske problemstillinger over, da de er svære at håndtere. Det er de nok, fordi de er komplekse, men samtidig er de ofte altafgørende vigtige for at komme videre.

Værdier, det man inderst inde mener at stå for, er fundamentet for resten af bygningen og vil sammen med visionerne give dig mulighederne for forandring og udvikling, vel at mærke hvis du holder dem for øje og gør dem til fælleseje.

Visionen er ledestjernen, de mere fjerne mål, vi hele tiden skal have for øje.  Det er den ultimative prøve på vores evner som teknikere og mennesker.

Værdier

Hvis IDA kan formulere de værdier, der så at sige skal være foreningens drivkraft og knytte en vision til dem, er grundstenen lagt til en forening, som kan fastholde og tiltrække medlemmer gennem samspil og gensidighed.

Vi vil gerne give et bud på nogle værdier og en tilhørende vision, der efter vores mening kan udfylde savnet. Man må blot huske, at det ikke er gjort med det. Vision og strategier skal målsættes og følges op uafladeligt. IDAs 4 værdier kunne være:

	Rummelighed.
	Handlekraft.
	Brobygning.
	Drømmen om det teknisk mulige.

Efter vores mening rummer dette værdisæt et grundlag for fornyelse og opblomstring af IDA. Den dybere betydning af disse nøgleord skal selvfølgelig gøres til fælleseje.

Vi mener, at kun ved at fortælle nuværende og fremtidige medlemmer, hvilket "livssyn" - udtrykt gennem en vision og erklærede værdier - IDA ønsker at nære og udvikle, først da kan den enkelte tage stilling til foreningen som en livsledsager.

IDAVISION 2001

Formål

Formålet med en vision bør være, at den skal skabe klarhed og enighed, være enkel, fremadrettet og opnåelig.  

En vision kan defineres med følgende udsagn:

En vision skal derfor udover sine værdier indeholde opnåelige og målbare mål som har fået accept og som kan visualiseres. 

IDA har faktisk allerede i dag til dels formuleret indholdet af de fire værdier, nemlig dem IDA kalder sine 4 visioner. 

Forudsætter man, at de er blevet accepteret eller kan accepteres af baglandet – medlemmerne, så har vi jo allerede skabt et grundlag for

 IDAVISIONEN 2001

Vi vover pelsen og giver vores bud på en IDAVISION 2001,

som  samtidig er en opsummering af vore tanker og idéer.

Vi vover også pelsen ved at spørge IDAs formænd, om de tør møde os,

så vi sammen kan lave en fælles vision.

Vi tror, at mange gerne vil medvirke til et nyt IDA,

hvor medlemmet er i centrum.

	Ønsker IDA virkelig forandringen?
	Tør ledelsen røre ved deres nuværende fundament?

 

Vi håber det. Vi stiller gerne bilen et stykke fra Kalvebod Brygge 31-33,

hvis bare vi kan finde åndelig parkeringsplads på adressen.

Rummelighed

IDA skal som interesseorganisation uafhængig af bevægelser og politiske partier være det attraktive samlingspunkt for alle ingeniører. Med dette udgangspunkt vil IDA skabe en effektiv og tidssvarende forening, som arbejder ud fra medlemmernes interesser og ønsker, herunder:

	IDAs medlemsskare skal inden år 2003 omfatte 62.000 erhvervsaktive ingeniører
	Inden år 2001 skal IDA omfatte mindst 8 regionale centre, hver med sin egen regionsbestyrelse, mindst en fastansat sekretær og en IDA kyndig administrator for hver 3000 medlemmer.
	IDA skal gennem de regionale centre aktivt jobstøtte ledige ingeniører.
	IDA skal have en høj grad af service- og informationstilbud og gøre Ingeniørhuset i København medlemsvenligt og imødekommende såvel fagligt som socialt.
	IDA skal tilbyde medlemmerne e-mail og hjemmeside.

Brobyggere

IDA vil gennem aktiviteter i hele landet og gennem en målrettet informations- og kommunikationsindsats bidrage til videnspredning og kompetenceopbygning, herunder:

	IDA skal muliggøre og støtte dannelsen af såvel faglige som sociale netværk.
	IDA skal øge deltagelsen i foreningens aktiviteter.
	IDA skal opgradere sin BBS til et professionelt videncenter for ingeniører med adgang til diverse større offentlige databaser.
	IDA skal være en synlig og troværdig samarbejdspartner, der skaber resultater gennem holdninger og viden.
	IDA skal have en klar og meningsdannende holdning til samfundsproblemer , der vedrører ingeniørverdenen generelt og miljøet i særdeleshed.

Handlekraft

IDA vil arbejde for at udvikle et dynamisk arbejdsmarked med mulighed for udvikling og udfoldelse. IDA vil arbejde for at sikre medlemmerne de bedst mulige løn- og ansættelsesforhold og et udfordrende, harmonisk arbejdsliv, herunder:

	IDA skal bevare en betydelig indflydelse over for relevante samarbejdspartnere - og i større udstrækning støtte Virksomhedsgrupperne.
	IDA skal have en samlet og synlig politisk ledelse med et klart mandat og entydig profilering.
	IDA skal have en effektiv aktivitets- og økonomistyring, som placerer IDA blandt de mest omkostningsbevidste organisationer i Danmark, herunder at kunne fremlægge en årlig miljø- og  videnredegørelse (regnskab.)

Drømmen om det tekniske mulige

IDA vil gennem dialog med og påvirkning af samfundets beslutningstagere understøtte foreningens interessevaretagelse samt medvirke til en bæredygtig og samfundsgavnlig teknologisk udvikling, herunder:

	IDA skal oparbejde og sikre sig international kompetence, bl.a. ved at formidle tekniske fremskridt på et højt niveau.
	IDA skal stå som Danmarks ypperste forum for ”anvendt teknik”